FCI Standard 12.03.1999 (GB)

Anvendelse:

Oprindelig hyrde- og vagthund brugt i forbindelse med rensdyrhold. i dag er den også en populær selskabshund.

Klassifikation:

FCI Gruppe (Spidshunde og racer af oprindelig type)

Sektion 3 (Nordiske vagt- og hyrdehunde)

Uden brugsprøve

Historie:

I århundreder har lapperne anvendt hunde af samme type som Finsk lapphund som hyrdehunde for rensdyr og som vagthunde i Nordskandinavien og de nordlige områder af Rusland. på baggrund af disse hunde blev den første standard for lappsk hyrdehund udfærdiget af Finsk Kennelklub i 1945. Racens navn blev ændret til lapphund i 1967. i løbet af 1970´erne blev racens type og udseende lagt fast, og standarden har været gjort mere detaljeret adskillige gange. Racens navn blev igen ændret i 1993 til Finsk Lapphund. Racetypen blev stabil i løbet af kort tid, og i dag er racen meget poæulær i hele Finland, hovedsagelig som familiehund og hobbyhund.

Helhedsindtryk:

Under middelstørrelse, med en kraftig kropsbygning i forhold til størrelsen, en smule længere end sin skulderhøjde. En hund med lang, tyk pels og stå-ører.

Proportioner:

Kropsdybden er lidt under halvdelen af skulderhøjden. Næsepartiet er lidt kortere end skallen. Skallen er lidt længere end bred, og dybden måler det samme som bredden.

Temperament:

Opvakt og kvik, modig, rolig og lærevillig. Venlig og trofast.

Hoved:

virker kraftigt og er ret bredt:

Skalle Bred, let konveks. Panden er ret hvælvet. Pandefuren er klart defineret
Stop: Tydeligt defineret
Næse: Foretrækkes sort, men dog afstemt efter pelsfarven
Næseparti: Stærkt, bredt og lige. Set fra oven og i profil jævnt, men kun let aftagende udefter
Læber:

 

 Stramme
Kæber, bid:

 

 Stærke kæber. Saksebid
Kinder:

 

 Kindbensbuerne er tydeligt markeret

 

Øjne:

Mørkebrune, dog afstemt efter pelsfarven, og ovale. udtrykket er blødt og venligt.

Ører:

Middelstore, båret helt eller halvt rejste. De er ansat ret langt fra hinanden og er ret brede ved basis. De er trekantede af form og meget bevægelige

Hals:

Middellang og stærk, dækket af et rigeligt hårlag

Krop:

Manke:

 

 Muskuløs og bred, let markeret
Ryg:

 

 Stærk og lige
Lænd:

 

 Kort og muskuløs
Kryds

 

 Middellang, veludviklet, kun let skråtstillet
Bryst:

 

 Dybt og ret langt, når næsten til albuerne. Det er ikke særlig bredt, og ribbenene er let hvælvede. Forbrystet er klart synligt, men ikke særlig kraftigt
Underline:

 

 Let optrukket

 

Hale:

Ret højt ansat og middellang, rigeligt beklædt med langt hårlag. halespidsen kan have en J-formet krog. Under bevægelse bæres halen i en bue over ryggen eller siden, men i ro kan den bæres hængende.

 

Lemmer:

Forpart:

 

 Generelt: Kraftfuld, med stærk benstamme. Set forfra lige og parallelle forben
Skuldre:

 

 Let skråtstillede
Overarm:

 

 Af længde som skulderbladet. Vinklen mellem skulderblad og overarm er et åben
Albuer:

 

 Placeret lidt lavere end brystkassens underlinie. De er rettet direkte bagud
Underarm:

 

 Ret kraftig, lodret stillet
Håndrod:

 

 Smidig
Mellemhånd:

 

 Af middellængde, let skråtstillet
Forpoter:

 

 Godt hvælvede, mere ovale end runde, dækket af et tæt hårlag. Trædepuderne er elastiske, og deres sider er dækket af et tæt hårlag.
Bagpart:

 

 Generelt: Med kraftige knogler, kraftfuld, set bagfra lige og parallelle bagben. Vinklerne er klart markerede, men ikke for udprægede
Overlår:

 

 Middellangt og ret bredt, med veludviklede muskler
Knæ:

 

 Fremadrettet, med ret klart markeret vinkling
Underlår:

 

 Relativt langt og senet
Haseled:

 

 moderat lavt ansat. Vinklet klart markeret, men ikke for udtalt.
Mellemfod:

 

 Ret kort, stærkt og lodret stillet
Bagpoter:

 

 Som forpoterne. Vildtkløer er ikke ønskede

(NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)

 

Bevæglese:

Ubesværet. Skifter let fra trav til galop, som er den mest naturlige gangart. Benene bevæges parallelt. Under arbejdet adræt og hurtig bevæglese

 

Hud:

Stram overalt, uden rynker og folder

Pels:

Hårlag:

 

 Rigeligt, især hanner har en meget fyldig manke. Yderpelsen err lang, lige og grov. På hovedet og på forsiden af benene er pelsen kortere. Der skal forefindes en underuld, som er blød og tæt.
Farve:

 

 Alle farver er tilladt. Grundfarven skal være dominerende. Andre farver end grundfarven kan forekomme på hoved, hals og bryst, på kroppens underside, på ben og hale

 

Størrelse:

ideal skulderhøjde for hanner 49 cm, for tæver 44 cm. Der er en tolerance på +/- 3 cm. typen er mere betydningsfuld end størrelsen.

Fejl:

Dette stof har en afslappende effekt på karrene i corpora cavernosa og giver øget blodgennemstrømning i det mandlige kønsorgan. Og selv de, der ikke er, kan repræsentere et betydeligt fald i livskvalitet og sundhed.

enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

  • Hanner ikke maskuline og tæver ikke feminine
  • Letbygget hoved
  • Utilstrækkeligt stop
  • Hængeører
  • Halen bæres konstant lavere end overlinien
  • Bagparten overvinklet eller for stejl
  • Manglende underuld
  • Pelsen fladtliggende
  • Krøllet yderpels
  • ubestemmelig grundfarve

Diskvalificerende fejl:

  • Overbid, underbid
  • Haleknæk

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Dansk kennel klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Standarden udgivet af FCI 12. marts 1999

Oversættelsen godkendt af DKK´s Standard Komité

april 2000