Boyka fotograferet på disse 3 billeder af Kjeld Andersen – juli 2007. Boyka er her 12 1/2 år gammel, men havde næsten ikke tid til at få taget foto, for han kunne følge sporet på marken fra Smilla, der var i løbetid, så det var mere vigtigt for ham end stille sig pænt an.  I juli 2008 har Boyka det ikke helt så godt mere. Der er lavet et album inde på Picasasiden for ham med fotos, forhåbentlig får vi lov at beholde ham noget endnu.

Her er jeg ca. 2 1/2 år.Jeg er vild med alle børn og voksne, der gider kæle lidt med mig. Jeg kom til Danmark i 95 sammen med Åkervinda fra Finland. Mine forældre bestilte mig, da de manglede en han til at bruge til Rinku. Jeg har levet op til deres forventninger om en sød og rar hanhund. Jeg er ikke så vild med de andre hanner på en udstilling, men det er de fleste andre hanner nu heller ikke. Hjemme opfører jeg mig som om jeg er førerhunden, men jeg ved godt, at det er Rinku altså stadig, men jeg kommer lige efter hende. I 2000 blev jeg i Spidshundeklubben årets avlshan nr. 4, idet jeg til udstilling stillede op nogle gange sammen med 4 af mine børn. Nogle af disse børn kommer af og til på besøg hos os, det er nu meget sjovt.

D.29.08.08 Tid til opdatering har det knebet noget med den sidste tid. I sidste uge måtte vi tage den svære beslutning, at nu var det tid til at lade Boyka få fred. Vi har ført bagefter opdaget, at det faktisk skete nøjagtig 1/2 år efter hans dejlige livsledsager Rinku måtte forlade os på samme måde. Lars skulle på ferie i Tunesien, men han kom hjem for at sige farvel til vores elskede Boyka, før han tog på rejse. Boyka forsøgte virkelig hele tiden at virke glad og livlig, straks han så os, kom halen viftende op på ryggen. Boyka var altid en glad hund. Han og Lars har haft mange gode oplevelser sammen til bl.a. udstilling, hvor han i Tyskland vandt en flot pokal med Boyka i juniorhandling, blev hevet frem for at vise, hvordan man skulle gøre uden at forstå et kvæk tysk. Man kunne altid stole på Boyka, at han nok skulle gøre det godt i udstillingsringen. Kun når Rinku var løbsk, havde vi svært ved at holde hans interesse i ringen. Boyka opnåede at få 7 titler på sin stamtavle foruden nogle ikke officielle i ind- og udland, han blev ikke udstillet så meget, som vi måske kunne/burde have gjort. Som veteran viste Boyka, at han stadig havde fart over feltet, forsøgte man at holde ham nede i fart, så gad han ikke være med. Han bestemte selv sin hastighed, der var ret hurtig. Boyka havde en flot stor pels, der var næsten umulig at børste igennem. Han har givet mange af sine gode egenskaber videre til hvalpe, bl.a. sin flotte kraftige pels, sin flotte buskede hale, sit gode løb og sit altid glade humør. Alle børn kunne roligt komme til Boyka, for han elskede at snakke med dem. Det er utrolig hårdt ikke at skulle se hans glade ansigt mere med halen glad viftende over ryggen. TAK for de mange dejlige år, du gav os Boyka og TAK til Kennel Heldalan i Finland, fordi de lod os købe dig, på vores første dejlige tur til Finland. Nu ligger du begravet i vores have ved siden af Rinku og jeres datter Daisy. Honey savner dig frygteligt endnu, hun leder hver dag, men må tage til takke med Amigo, hvilket hun ikke er helt tilfreds med endnu, for han var ikke helt som du var, da han ikke frivilligt lader hende få sine kødben. Du er savnet af samtlige to og firbenede i huset. Selv bedstemor synes du var nu altså den bedste hund, så da havde du også en meget høj stjerne. Sov sødt Boyka og hils i hundehimlen.

Heldalan Boyka   Født/Born 10.04.95   Død/Dead 21.08.08